Paris, dag 3

I dag er det Mads’ fødselsdag. Tillykke med det. Vi fejrer dagen med noget god mad og vino i aften. Mere om det senere.

Efter morgenmaden tog vi metroen til Latinerkvarteret. Et af de mest spændende steder i Paris. Masser af små gallerier, cafeer og andre mere eller mindre mærkelige butikker. Det er her de studerende og kunstnersvinene hænger ud. Københavns eget latinerkvarter, bedre kendt som Pisserenden, minder lidt om det, men kan slet ikke nå op på samme fedhedsniveau. Sådan et sted gad jeg godt at bo. Jeg fik købt 2 stk. originale ko-kunststykker. Dem glæder jeg mig meget til at få hængt dem op i stuen, når jeg kommer hjem.

Vi indtog vores frokost i Latinerkvarteret og smuttede herefter videre til Montparnasse. Her er der gode indkøbsmuligheder, men det er ikke så fedt som i Les Halles. Det lykkedes mig dog alligevel at få købt lidt kluns.

Efter endnu en gang powershopping, snuppede vi en øl på en af cafeerne ved Montparnasse og tog derefter metroen hjem til Chateau D’Eau. Vi ramte præcist i helvedesmyldretiden. Jeg har prøvet myldretiden i Tokyo, og Paris-myldretiden er intet i sammenligning med den. Men at stå i en tætpakket, varm og klam togvogn i 20 minutter er altså ikke en fryd.

Nu skal der slappes lidt af, inden vi skal fejre Mads, den gamle dreng.

En tanke om "Paris, dag 3"

Skriv en kommentar