Jagge i apati over kendts ligegyldige oplevelse.

I vore dage er det at være kendt en kvalitet i sig selv. Hvordan, man er blevet kendt, er for det meste underordnet. Rent praktisk bliver du kendt ved i forvejen at være halvkendt. Halvkendt blev du ved i forvejen at være kvartkendt osv. Denne rangstige kan du (så vidt jeg ved) kun komme op ad ved at deltage i reality-/talent-/danse-programmer på tv. Jo mere du kan være med i disse programmer, desto mere vil du også komme i andre medier (formiddagsaviser, ugeblade, talkshows) og således stige endnu flere trin på stigen. Et fint eksempel på en pludselig kendt er dagens store overskrift i B.T.:

Tina Lund i sorg over død hest

Jeg har ikke læst artiklen; jeg aner ikke, hvem Tina Lund er, og jeg er også bedøvende ligeglad med hende og den døde hest. Men én ting er jeg sikker på: Siden en så ligegyldig historie kan fylde forsiden på en formiddagsavis, må hun være med i et medieluderprogram på tv.

Hvorfor er kendte mennesker så interessante?

Er du en potentiel medieluder?

En skæv kat

Dagens besøg hos dyrelægen endte med to sprøjter, nogle piller og en type foder, som er specielt god til katte med urinproblemer. Frida var skæv som en hashkage, da vi kom hjem. Så hun har taget sig en god lur på et par timer under sofaen.

Imens jeg sidder og skriver, har hun været i kassen og aflevere en god tår. Det går fremad. Det skulle det sandelig også gerne, for jeg er nu 2.000 kr. blandet kattesundhed fattigere end jeg var i går morges.

En syg kat

Efter i morges at have været en enkelt tur i bakken og gøre, hvad en kat nu engang gør bedst sådan et sted, var Frida senere på dagen adskillige gange i bakken uden at kunne aflevere indhold. Jeg tog en tur til dyrehospitalet, som heldigvis kun ligger et par busstop herfra. Dyrlægen trykkede Frida på maven og blæren uden at finde problemer, udskrev smertestillende piller og sagde, at jeg skal komme igen i morgen, hvis situationen ikke er forbedret. Det kan jeg ikke forestille mig, den skulle være. I morgen skal der formentligt indlægges kateder.

Så det bliver to dage i ruineringens tegn. En af de ikke så fede ting ved at have kæledyr.

Glade dejlige

I år har jeg Frida Lamabuks med hjemme hos mor for at fejre jul. De første par dage spiste hun (Frida, ikke min mor) næsten ingenting. Først i dag er hun begyndt at spise sunde portioner. Og jeg mener ikke “sunde portioner”, som vi andre indtager i form af min mors lækre julemad, men almindelige portioner, som 1-årige norske skovkatte normalt indtager. Ellers har Lamabuks’ tilstedeværelse været nogenlunde forudsigelig: Lettere sky, let at skræmme, når der er andre end mig til stede. Men til gengæld kælbar og afslappet, når der er nogenlunde roligt. Jeg tror, jeg bliver nødt til at invitere horder af mennesker hjem til mig på ferie i 14 dage, så hun kan vænne sig til at blive mere social.

Lige nu sidder jeg og ser i nyhederne på TV, at 100 mennesker i går ikke kunne finde ud af at holde sig tilbage med maden, og derfor måtte en tur på sygehuset. Vi skal i gang med den årlige julefrokost nu, så måske ses vi på sygeren senere i aften (?).

Jeg håber, I har en dejlig jul rundt omkring i verden, hvor I befinder jer.

Bzzzzt!

Ja, det er så åbenbart i dag, det starter. For et par timer siden fik Frida Lamabuks smerten at føle og siden har jeg jævnligt skudt strøm ud af kroppen. Sådan vil det blive ved resten af vinteren.

Gode råd mod vinterstrøm modtages med kyshånd (men pas på, du får stød!)

En kvinde i huset

Jeg har fået kvindeligt selskab i JaggeLand. Hun er en norsk skovkat, knap 10 måneder gammel. Den sidste uges tid har hun boet hos Kattens Værn, men i går flyttede hun ind hos mig. De første par timer gemte hun sig bag komfuret. Senere fandt hun en hemmelig plads i et køkkenskab. Ja, hun skal have noget alenetid, men lige så meget som hun kan lide det, elsker hun at være social, blive nusset og ikke mindst at få redt sit lange garn.

Allerede nu er hun blevet tryg nok til bare at ligge på gulvet her ved siden af mig.

Supersød pige. Velkommen til, Frida!

Frida the cat